Fælles mål for Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering
Trinmål for emnet Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering
Efter 3. klasse
Det personlige valg
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
udtrykke egne drømme og forventninger
give eksempler på forskellige menneskers hverdag
gengive enkle informationer
kende til enkle faglige begreber om uddannelse og erhverv, som har relation til elevernes hverdag
træffe enkle valg.
Uddannelse og erhverv
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
give eksempler på job og erhverv fra eget nærmiljø
give eksempler på ideer
give eksempler på forskellige kommunikationsformer.
Arbejdsmarkedet
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
give eksempler på lønnet og ulønnet arbejde
fortælle om enkle produktionsforløb
deltage i diskussioner om klassens undervisningsmiljø
samtale om drenge- og pigeroller og om ligeværd mellem mennesker
samtale om forskellige familiemønstre og netværk.
Efter 6. klasse
Det personlige valg
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
formulere egne styrkesider og interesser
give eksempler på forskellige menneskers karriereforløb
anvende forskellige former for informationssøgning
gøre rede for folkeskolens undervisningstilbud og andre muligheder for at opfylde undervisningspligten
samtale om faglige begreber, som har relation til elevernes uddannelsesplanlægning
træffe personlige valg og begrunde dem.
Uddannelse og erhverv
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
beskrive sammenhæng mellem skolegang og senere uddannelse og erhverv
beskrive typiske erhverv i lokalområdet
give eksempler på job med tilknytning til udlandet
omsætte ideer gennem praktiske undervisningsforløb
anvende hensigtsmæssige måder at kommunikere på.
Arbejdsmarkedet
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
give eksempler på forskellige typer virksomheder og brancher
beskrive lokale virksomheder med iværksætterbaggrund
give eksempler på det internationale samspil på arbejdsmarkedet
kende regelsæt om undervisnings- og arbejdsmiljø
diskutere ligheder og uligheder på arbejdsmarkedet, bl.a. i forbindelse med køns- og kulturforskelle
diskutere livskvalitet og værdier i forhold til familieliv, fritidsliv, uddannelsesliv, arbejdsliv og samfundsliv.
Efter 9. klassetrin
Det personlige valg
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
anvende viden om egne kompetencer og forudsætninger
gøre rede for samspillet mellem kompetenceudvikling, karriere og livslang uddannelse
søge og anvende informationer om uddannelse og erhverv
redegøre for og anvende viden om krav og indhold i ungdomsuddannelserne
anvende faglige begreber, som har relation til karriereplanlægning
udarbejde en personlig uddannelsesplan.
Uddannelse og erhverv
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
udtrykke viden om sammenhænge mellem uddannelsesveje og erhvervsmuligheder
beskrive erhvervsmuligheder lokalt, nationalt og internationalt
kende til internationalisering i uddannelse og erhverv
forholde sig til innovation og iværksætteri
vælge relevante former for uddannelses- og jobsøgning.
Arbejdsmarkedet
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
analysere arbejdsmarkedsforhold, herunder vilkår for medarbejdere og selvstændige
kende til muligheder for at etablere og drive egen virksomhed
kende til det globale arbejdsmarked
anvende regler om undervisnings- og arbejdsmiljø
forholde sig til ligestilling og ligeværd i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet
anvende viden om levevilkår og livsformer.
Slutmål efter 9. klassetrin for emnet uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering
Det personlige valg
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
redegøre for egne kompetencer og forstå kompetenceudvikling i sammenhæng med karriere og livslang uddannelse
redegøre for ungdomsuddannelsesmulighederne efter grundskolen
kende faglige termer og informationsveje, som knytter sig til uddannelse og erhverv
forklare valgprocesser og konsekvenser af valg af uddannelse og erhverv
forklare baggrunden for livslang uddannelse.
Uddannelse og erhverv
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
forstå sammenhængen mellem uddannelse og erhvervs- og jobmuligheder
foretage en kontinuerlig opdatering af udviklingstendenser på uddannelses- og erhvervsområdet
give eksempler på den internationale dimension i uddannelse og erhverv
diskutere innovation og iværksætterkultur
give eksempler på forskellige former for uddannelses- og jobsøgning.
Arbejdsmarkedet
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
gøre rede for arbejdsmarkedsforhold, herunder vilkår for medarbejdere og selvstændige
diskutere muligheder for at etablere og drive egen virksomhed
forstå betydningen af det globale arbejdsmarked
forholde sig til regler om undervisnings- og arbejdsmiljø
beskrive problemstillinger om ligestilling og ligeværd i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet
diskutere de forskellige livsformers værdier og prioriteringer.